Introduktion
***
Vandreren over tågehavet. Vandreren gennem et spansk landskab. Vandreren ned ad stejle klipper. Vandreren i vand til navlen. Vandreren med fremmede fødder i hænderne. Vandreren på landevejen. Vandreren nøgen under hvide lagener. Vandreren i fremmedes hænder. Vandreren med de blå øjne. Blå øjne i Nord, vandrer ned ad stejle klipper, bader i brusende bølger, plejer alle andres fødder, ødelægger sine egne på landevejen, sover trygt og nøgen under rene hvide lagener, skælvende i hans hænder.
Jeg valgte at gå min vej.
Bilbao. Pobeña. Castro Urdiales. Santoña. Güemes. Santander. Santillana del Mar. Comillas. Buelna. Llanes de Póo. Piñeres de Pría. La Isla. Villaviciosa.Gijón. Aviles. Muros de Nalón. Cadavedo. Luarca. Ribadeo. Lourenza. Abadin. Baamonde. Sobrado dos Monxes. Arzúa. O Pedrouzo. Santiago de Compostela. Finisterre.
26 dage tog det os at gå fra Bilbao til Santiago de Compostela. Vi vandrede langs kysten, med havet brølende på vores højre side, frodige tavse bjerge på vores venstre. Med grussti, landevej og blød sandstrand under vores fødder. Med sved, vabler og sportstape i vores sko. Med adrenalin, alkohol og endorfiner i blodet.
Min kære Nord, ingen ord kan beskrive mit savn, men ingen tårer kan nogensinde bringe dig tilbage. Jeg savner at hvile i din dovne tåge og dykke under dit mægtige ocean, sidde vægtløs mellem klipperne i din tunge undervandskatedral.
GLÆDE
Først er glæden,
smuglet over grænsen
gennem en trang tunnel.
Natten er ovre, druknet i havet,
begravet i jorden,
tusindvis af år passeret alene.
Pia Tafdrup: ”Smagen af stål” Gyldendal 2014
Introduction
***
The wanderer above the sea fog. The wanderer through a Spanish landscape. The wanderer down steep rocky hills. The wanderer with water to the navel. The wanderer holding the feet of strangers. The wanderer on the country road. The wandered naked under white sheets. The wanderer in the hands of strangers. The wanderer with blue eyes. Blue eyes in the North, wandering down steep rocky hills, swims in the curvy waves, tends the feet of everyone else, destroys her own feet on the country road, sleeps like a baby naked under clean white sheets, trembling under his touch.
I decided to walk away. So I did.
Bilbao. Pobeña. Castro Urdiales. Santoña. Güemes. Santander. Santillana del Mar. Comillas. Buelna. Llanes de Póo. Piñeres de Pría. La Isla. Muros de Nalón. Villaviciosa. Gijón. Aviles. Cadavedo. Luarca. Ribadeo. Lourenza. Abadin. Baamonde. Sobrado dos Monxes. Arzúa. O Pedrouzo. Santiago de Compostela. Finisterre.
It took us 26 days to walk from Bilbao in Biscay to Santiago de Compostela in the province of Galicia. We wandered along the coast, with the ocean roaring on our right side and silent green mountains on our left. With gravel, country road, and soft beach sand under our feet. With sweat, blisters and sports tape in our shoes. With adrenalin, alcohol and endorphins in our blood.
My beloved North, no words can possibly describe my longing, no tears can ever bring you back. I miss resting in your lazy fog and dive under your mighty ocean, sitting weightless and fearless between the dark rocks inside your heavy underwater cathedral.
